Doping...                                                Tilbage

Hvad er doping?

Ved doping forstås tilstedeværelsen i den menneskelige organisme af stoffer, der er forbudt i henhold til den Internationale Olympiske Komités liste over forbudte stoffer. Brug af sådanne stoffer, tilstedeværelsen af sådanne stoffer i urin- eller blodprøver samt anvendelse af metoder til at ændre analyseresultatet af en urinprøve eller blodprøve er forbudt”. 

Dette er Danmarks Idræts forbunds officielle definition på doping. Med andre ord kan doping forklares som snyderi, fordi den idrætsudøver, som bruger doping eller andre ulovlige metoder, forsøger at gøre sig bedre, end vedkommende i virkeligheden er.

En idrætsudøver er alene ansvarlig for, hvilke stoffer der findes i en urinprøve eller blodprøve.

Det er den Internationale Olympiske Komité (IOC) som er regelsættere inden for området. Alle reglerne og listen over forbudte stoffer er beregnet på idrætsudøvere inden for rask idrætten, og det er de samme regler og forbudte stoffer, der er gældende for handicapidrætten. Dette gælder også selvom det er noget medicin der er livsnødvendig for vedkommende, og i sådanne tilfælde må man finde andet medicin der ikke er på IOC’s dopingliste.

Inden for handicapidrætten bliver der også brugt andre former for doping end den medicinske og disse former for doping har der desværre ikke været regler imod tidligere. Det skal dog også bemærkes at der er former for doping, som det kan være svært at teste for. De kan ikke testes, ved hverken urinprøver eller blodprøver.

Former for doping.

Den mest kendte form for doping inden for handicapidrætten er ”Boosting”, som dog er mest kendt inden for kørestolsrace.

Boosting er en bevidst handling, hvorved man opnår forhøjet blodtryk (hyperrefleksi), denne hyperrefleksi kan opnås ved forskellige metoder.

Den første metode er, at drikke en masse væske inden et løb starter, så hver gang man skal tisse, vil der opstå en reaktion med hyperrefleksi. Denne er dog kortvarig og er ikke særlig sikker, da reaktionerne er forskellige fra person til person.

Man kan også køre med udspilet blære under hele løbet, dette kan opnås ved eventuelt at klemme kateter af, hvis man er bruger af den slags. En fyldt blære kan også opnås ved mere drastiske metoder, såsom at sætte sig på penis og pung og på den måde at hindre vandladning. En noget mere drastisk metode er vridning af scrotum (pungen), dette vil lukke for afgangen af urin og dermed vil blæren blive fyldt, men ved disse metoder skal man tilpasse ens vanddrikning nøje, så blæren ikke bliver for overfyldt.

Det er muligt at opnå hyperrefleksi, hvis man kører med fyldt tarm, dette skulle have samme effekt som at køre med fyldt blære, men der er selvfølgelig en anden risiko.

En anden metode er, at ligge et pres på et sår, ømt punkt, byld eller lign., dette vil også give en reaktion af hyperrefleksi, men det er en metode, hvor resultatet er uforudsigeligt. Andre måder at fremprovokere hyperrefleksi på er bøjning eller forstrækning af ledforbindelser, men det er en metode, hvor resultatet er usikkert, det kan gøre større skade end gavn.

Det er også muligt at foretage stramninger/presninger på en overflade af huden, især på steder hvor man har ekstra følsom hud.

En amerikansk kørestolsracer, som er tetraplegiker, har foretaget nogle studier med boosting, bl.a. hvor meget han forbedrede sig. Da han startede med at køre marathon i 1986 tog det ham 3 ½ time at gennemføre, og ved hjælp af boosting forbedrede han sig til i 1989 at gennemføre en marathon på 2 timer. At drikke vand er ikke doping, ikke i almindelig forstand, men når det har virkning som boosting, må det siges at være doping. Det kan dog være meget svært at kontrollere.

Selv disse former for doping har bivirkninger og nogle af dem kan oven i købet være katastrofale. De mest almindelige bivirkninger er, at man konstant har problemer med blæreinfektioner, men andre og værre følgesygdomme kan nemt opstå.

Disse metoder til opnåelse af hyperrefleksi, har kun virkning for personer med rygmarvskader, det er ikke metoder, der har virkning for personer med almindeligt nervesystem.

En anden form for kropslig doping er ”strapping”, hvilket vil sige at spænde/snøre sine ben meget stramt ind, sådan at der næsten ingen blod kommer til benene. Det bevirker, at man har alt blodet til rådighed i overkroppen, dette vil også give hyperrefleksi. Denne metode er dog ikke så udbredt blandt tetraplegikere, men er blevet brugt blandt kørestolsracere, som er paraplegikere.

Bivirkninger ved strapping kan have meget svære følger, såsom meget dårligt blodomløb, som kørestolsbruger er der i forvejen tendens til at have dårligt blodomløb i benene. Ved brug af strapping kan blodomløbet blive så dårligt at der ikke skal meget til før der kan opstå koldbrand i benene og dette kan ende med amputation.

Alle former for doping har bivirkninger og i nogle tilfælde kan det have katastrofale følger, og desværre ende med dødsfald. De former for kropslig doping, som er beskrevet må stærkt frarådes, da det i mange tilfælde vil medføre permanente skader på kroppen og de indre organer.

Det burde ikke være nødvendigt at foretage doping, men når der er nogle, der er startet på den slags for på den måde at få sat nogle bedre rekorder, kan det blive svært for andre, som ikke bruger disse metoder, at opnå samme niveau. Det vil sige, at det kun er dem som bruger doping, som bliver belønnet.

Der er heldigvis ved at komme regulering på området. The International Paralympic Committee (IPC), har taget initiativ til at stoppe eller i hvert tilfælde prøve at mindske disse uetiske og unfair metoder inden for handicapidrætten. IPC prøver at fremkomme med nogle regler imod kropslig doping og nævner også nogle metoder, der muligvis kan bruges til at teste imod disse doping metoder, men i samme moment nævner de også, at det kan være svært med disse test, da det kan være svært at skelne forskel på almindelig og naturlig hyperrefleksi og bevidst fremprovokeret hyperrefleksi.

Nogle af de metoder, de vil teste ud fra, er, det øvre og det nedre blodtryks niveau, pulsen, sved niveauet, gåsehud og lign. de ønsker også, at deltagere med rygmarvsskader ved T6 og derover skal indlevere medicinal rapporter, hvoraf det fremgår, hvad de tager af medicin, og hvilke behandlinger de får. Det skal også fremgå, hvad deres normale blodtryk er.

Det er godt der bliver gjort noget for at stoppe den slags uretfærdige tiltag. Denne slags unfair konkurrence har fundet sted inden for kørestolsrace i mange år, det er så et spørgsmål, om det også allerede foregår inden for kørestolsrugby eller kommer hertil i den nærmeste fremtid.

Vi må bare håbe, at IPC for nogle gode regler imod denne slags doping.

Medicinsk doping er indtagelse af medicinske stoffer der virker præstationsfremmende eller virker nedsættende på trætheden. IOC har lavet en hel liste over forbudte stoffer, her kan man bl.a. også se om den medicin man tager, hører til blandt de forbudte stoffer. Denne liste kommer der til stadighed flere nye stoffer på, men det hænder dog også, at der bliver fjernet stoffer der fra.  

En af de almindelige ting som kan være opkvikkende er koffein og dette hører ikke længere med på doping listen. Så det er muligt at drikke energidrikke, såsom Black Booster og Red Bull, uden at kunnet blive testet positiv for doping.

Der bør indføres mere doping kontrol ved stævner, især ved stævner som EM og VM, men også i det hele taget bør der kontrolleres mere. Det er nok den eneste måde man kan nedsætte problemet med doping.

Mit råd til jer er: Lad være med den slags, det ødelægger jeres krop og er også med til at ødelægge vores gode sport. Det er svært nok med den måde, der bliver klassificeret på i landende omkring os, der er ingen grund til også at ødelægge det med doping.

Tilbage